FÅ HJÆLP TIL AT BEREGNE JERES KLIMAAFTRYK. LÆS MERE

Varmebehandling

Paller, trækasser, kabeltromler og andre former for emballage skal varmebehandles, når den benyttes til eksport ud af Europa.

Huskede du at få varmebehandlet emballagen?

Følgende kontinenter kræver varmebehandling: Nordamerika, Sydamerika, Oceanien, Afrika og Asien (ud af 134 nationer har 118 tilsluttet sig ISPM 15-konventionen).

En dyr forglemmelse!

Du risikerer, at hele din sending bliver afvist, hvis der modtages gods i trækasser eller på træpaller, som ikke er varmebehandlet. Man tillader ikke engang omlæsning, men returnerer hele sendingen.

For sen levering, tab af ordre, ekstra transportomkostninger og erstatningsansvar er følgerne af manglende varmebehandling.

Hvorfor skal der varmebehandles?

Varmebehandling sker for at sikre, at modtagerlandet ikke får overført skadedyr fra afsenderlandet.

Der findes på alle kontinenter forskellige skadedyr, som under andre klimatiske betingelser kan udvikle sig eksplosivt og udrydde hele skovområder. Ved at foretage en varmebehandling sikres, at evt. skadedyr som findes i træet bliver dræbt.

Hvad er ISPM 15?

IPPC (The International Plant Protection Convention) har defineret et regelsæt for, hvorledes varmebehandling skal foretages og dokumenteres.

Dette regelsæt er benævnt ISPM 15. Træets kerne skal opvarmes til en temperatur på 56 grader i minimum 30 minutter.

Certificering i Danmark

I Danmark er det ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, der certificerer virksomheder, der må varmebehandle i henhold til ISPM 15. Danpal er certificeret med licensnummer DK-8007.

Vi udarbejder i forbindelse med varmebehandling et certifikat. Herudover bliver alle varmebehandlede trækasser og paller stemplet med vores licensnummer.

Gør det, du er bedst til. Lad os klare pallerne

Kontakt os og få god tilbud